Refugium | Refugie

 

Proces med fokus på relationer (3 døgn)

OM INDHOLDET
Både et harmonisk arbejdsliv og privatliv er bygget på sunde relationer. Dine relationer giver dig en indgang til at opdage dig selv, udvikle nye sider og holde dig følelsesmæssigt i bevægelse. At dyrke og udvikle sine relationer kræver tid, omtanke og et nærvær som betyder at man ved hvornår man skal åbne for sin kontakt til andre og hvornår man skal lukke. På dette forløb får du, i samvær med ligesindede, mulighed for at arbejde med dine relationer. Det handler om at udvikle meningsfulde relationer, håndtere konflikter og undgå at få dine grænser overskredet. Processen er primært opbygget over dialoger mellem deltagerne, øvelser og samtaler i gruppen.

OM PROCESSEN
Denne proces blander elementer fra kursus og refugium. Der er altså mulighed for at indgå som en del af en proces, men også mulighed for at trække sig tilbage og fokusere uden at have sociale forpligtelser over for gruppen. Dagligt igangsætter levefilosoffen Carsten Graff en række processer som afvikles i en bjælkehytte omgivet af fantastisk natur ved Hald sø nær Viborg. Carsten har stor erfaring med at fokusere på at mærke hvad der kommer indefra og har igennem mange år opholdt sig på refugier over hele verdenen. Læs evt. Graffs refleksioner over sine ophold på refugier [Læs mere]

FILOSOFIEN BAG
Udgangspunktet for dette forløb er at al blivende udvikling opstår i mennesker der gør sig erkendelser på baggrund af egne erfaringer. Derfor lægges der op til at deltagerne reflekterer og fordyber sig ud fra egne erfaringer og egen daglig referenceramme. Deltagerne har mulighed for at arbejde selvstændigt, individuelt eller mulighed for frit at gå ind og ud af de processer som tilbydes gruppen.

MÅLGRUPPE
Ud over en lyst til at trække sig tilbage, finde ro og arbejde med centrale spørgsmål omkring relationer kræver dette forløb ingen særlige forudsætninger. På holdene medvirker både ledere, undervisere, kunstnere, studerende med videre. Hvert hold sammensættes så vidt muligt så der er en harmonisk fordeling – både i køn, alder og faglighed.

PRIS
Da arbejdet omkring disse processer delvist varetages af frivillige hjælpere kan du som deltager betale ud fra formåen - typisk betaler deltagerne mellem 2.000 og 9.000 kr. Alle deltagere kommer til en uforpligtende og gratis indledende samtale omkring forløbet hvor vi i fællesskab vurderer om denne proces er noget for dig.

Sponserophold for de unge: På kurserne ønsker vi at have repræsentanter for alle aldersgrupper. Vi tilbyder derfor at sponsere selve undervisningen og materialet for de 18 til 26 årige. Skriv til os hvis du ønsker at høre mere.

TIDSPUNKTER OG DATOER
I vores kalender finder du datoer for afholdelse af alle vores processer.

PROCES OG LEDELSE
Et forløb varer 3 døgn. For at skærpe fokus afvikles processen uden at deltagerne indtager alkohol eller gør brug af medier – dvs. ingen fjernsyn eller Internet. Mobiltelefoner holdes slukkede fra 9.00 til 20.00. Ved nødopkald kan deltagerne kontaktes via en fælles telefon.

TILMELDING
Ønsker du at medvirke ved denne proces så skriv til Kaja på kade@stemningshotellet.dk og bed om en indledende samtale. Samtalerne foregår typisk i Lyngby, men kan ved stor geografisk afstand tages via telefonen.

CARSTEN GRAFF
Forfatter og levefilosof og en af Danmarks populære foredragsholdere, kursus-ledere og utraditionelle tænkere på områder som ledelse, undervisning, tid, indlæring og personlig udvikling. Graff er stifter af StemningsHotellet og manden bag udviklingen af TriO. TriO er en tilgang til at arbejde med relationer som også vil blive benyttet på denne proces.

To studerende fra CBS fik karakteren 12 for deres kandidatprojekt om StemningsHotellets processer. Skriv til os hvis du ønsker at læse deres afhandling.

PROGRAM (Der tages forbehold for ændringer)

DAG 1
Kl. 12.00 Samling – Deltagerne bydes velkommen.
Kl. 13.00 Frokost og præsentation af deltagerne og de medvirkende.
Kl. 14.00 Præsentation af processen og forløbet:
Tema: Notesbøger og eksistentiel energi / Carsten Graff
Kl. 15.00 Proces 1. Tema: Nærvær
Kl. 16.30 Proces 2. Tema: Venskaber og energi
Kl. 18.00 Dagen afsluttes.
Kl. 19.00 Aftensmad.
Kl. 21.00 Aftenvandring og samtale ved bål

DAG 2
Kl. 08.00 Morgenmad
Kl. 09.00 Supervision af processen / Carsten Graff
Kl. 10.00 Proces 3. Tema: Grænser og relationer
Kl. 12.00 Formiddagen afsluttes.
Kl. 13.00 Frokost
Kl. 14.00 Proces 4. Tema: Empati
Kl. 15.30 Proces 5. Tema: Tillid
Kl. 18.00 Dagen afsluttes.
Kl. 19.00 Aftensmad: Speciel sansemiddag.
Kl. 21.00 Fælles indslag

DAG 3
Kl. 08.00 Morgenmad
Kl. 09.00 Supervision af processen / Carsten Graff
Kl. 10.00 Proces 6. Tema: Om åbenhed og lukkethed
Kl. 12.00 Formiddagen afsluttes.
Kl. 13.00 Frokost
Kl. 14.00 Proces 7. Tema: Harmoniske og Uharmoniske relationer
Kl. 15.30 Proces 8. Tema: Fremtidige relationer
Kl. 18.00 Dagen afsluttes.
Kl. 19.00 Aftensmad.
Kl. 21.00 Fælles indslag

DAG 4
Kl. 08.00 Morgenmad
Kl. 09.00 Supervision af processen / Carsten Graff
Kl. 10.30 Afslutning: Refugiet lukkes.

Vores kursussted


Personlig udvikling
Tidligere deltageres kommentarer


TriO Marts Slideshow Blokhuset Marts 2009



Video med
Carsten Graff

Personlig udvikling
TriO Kursusunivers

Personlig udvikling
TriO-Ordbog
over følelser

 

StemningsHotellet - Tjørnevej 22 st. - 2800 Lyngby: Foredrag - Lectures IT - Personlig udvikling