Menu left

Drømmefangeren

Carsten Graff
 

Af Carsten Graff

Udgivet: 2012
272 sider, hardcover
ISBN 9788799403431
Gruppe: Biografier og erindringer
Mål: 235 * 155 mm
Køb bogen og se pris
Emneord

Forretning, filosofi, ledelse og multi-level marketing.
Bogen henvender sig til
Alle som interesserer sig for erhverv og forretning, network marketing, Multi-level marketing eller "Tupperware modellen" når disse ting beskrives af en af de bedste på sit felt.

 

Om bogen
Peter havde en drøm om at være fri til at bestemme sin løn, til at arbejde når han havde lyst og til at bestemme hvem han skulle arbejde sammen med. Hans drøm blev en realitet og i dag er han i den absolutte elite inden for sit felt. Drømmene er ikke aftaget – tværtimod. Nu handler det om milliarderne, om at indtage verden og om at gøre mange tusinde mennesker frie som han selv.

Dette er et både morsomt og ærligt portræt af en af tidens succesrige forretningsmænd, som enten vil virke forløsende eller stærkt provokerende. Følg med når Peter rundhåndet deler ud af sine tanker om at være fri – både i følelser og i økonomi. I en let og ufiltreret form fortæller Peter, hvordan han har kunnet få mennesker til at udvikles, imens de samledes om en sag. Ud over dette kan man læse, hvordan han gik fra at være utilpasset og ordblind til at realisere sine vildeste drømme – hvorfor fattigdom er en unødig luksus – hvorfor rigdom kræver en høj grad af selvindsigt – hvorfor man aldrig bør anskaffe sig et vækkeur og om hvordan Peter giftede sig med sin kæreste for at få forretningsmæssig succes.

Bogen er skrevet af filosoffen Carsten Graff på baggrund af en række samtaler med Peter og de mennesker, som er omkring ham. Bogen er også krydret med en række af Graffs skæve vinkler på livet, som for eksempel hans ide om at dyrke egoisme som en livsfilosofi. 

 

Bibliotekernes anmelder skriver
Peter Andreas Sørensen skriver her en bog baseret på samtaler med, og i tæt samarbejde med, filosoffen Carsten Graff. Bogen indeholder også samtaler med mennesker tæt på Sørensen og er en velfungerende blanding af samtalebog, filosofiske betragtninger og biografisk portræt. Om en ordblind dreng, der efter en turbulent karriere i erhvervslivet realiserer drømmen om kun at arbejde når man lyster, og selv bestemme sin løn, bla. med succes i network marketing. Et begreb som bogen definerer let forståeligt. Bogen er forløsende humoristisk og nærværende ærlig i sit portræt af Sørensen. Desuden interessant krydret med Graff’s tankevækkende ide om at dyrke egoisme som livsfilosofi.

Sammenligning

Om succes gennem network marketing fx også Beach Money af Jordan Adler, hvor jeg helt klart i kvalitet og indhold foretrækker nærværende bog.

Samlet konklusion
Velskrevet blanding af samtalebog, filosofiske betragtninger og biografisk portræt.

Carsten Güllich-Nørby
Lektør for bibliotekerne.