Menu left

En ren forbindelse

En ren forbindelse

Af Carsten Graff

Udgivet 2010

ISBN 9788799403400
Softcover med flapper.
Sider: 389 Mål: Mål: 140 * 215 mm
Køb bogen


Bogen henvender sig til
Alle som interesserer sig for usædvanlige kærligheds-forbindelser, polyamory og åbne forhold.

Om bogen

”Hvis mennesker lærte at køre bil efter samme princip, som de lærer at elske, ville der ikke være flere levende tilbage i trafikken.” Med dette afsæt afsøger Carsten Graff kærlighedslivets yderste grænser. På sin helt ublufærdige facon fortæller han, hvad det vil sige at dyrke utroskab i overmål, leve i flere åbne forhold, give seksualundervisning i praksis, bytte tjenester med en escortpige, gå ud på åben gade for at finde sig en kæreste og om at bruge kærlighedslivet som den ultimative skole i personlig udvikling. Historien bevæger sig igennem kærlighedslivets mange tabuer for at revse den moderne kulturs forhold til intime følelser, erotik og parforhold.


”Bogen vækker hengemte betragtninger, som jeg har følt, var for mærkelige. Den formår at sætte ord på tanker og følelser, så det mærkelige bliver en lettelse.” Birgitte van der Burg: Coach og stifter af firmaet Nærværsrejse.

"Jeg tror aldrig tidligere en bog har fået mig til at grine højlydt, men det gjorde En ren forbindelse. Det er stærkt forløsende når Carsten Graff prøver grænser og tabuer af for os alle." Liselotte Lyngsø Fremtidsforsker & trendspotter futurenavigator.dk

 

Lektørudtalelse, Poul Flou Pedersen, DBC - Dansk BiblioteksCenter
Carsten Graff fortæller i disse særdeles åbenhjertige erindringer om sine mange og forskelligartede forhold til kvinder og om at være ærlig i sine kærlighedsforhold. Graffs erfaringer med det traditionelle parforhold virker ikke lykkelige for ham, og tilfældigheder gør, at han opdager muligheden af at have samtidige forbindelser med flere kvinder på samme tid. Ganske nye ord som svigerkæreste og pap-kæreste introduceres for at få begreberne på plads. Som vi kender Graffs pen fra hans tidligere udgivelser, så er den også i denne bog særdeles velsmurt og letflydende, ligesom bogen er forbilledligt korrekturlæst. Nogle af bibliotekets læsere vil blive glade og begejstrede over Graffs indgående beskrivelser af sit følelsesliv, mens andre læsere vil opleve disse beskrivelser som overfriske, påtagede og selvsmagende, og det vil uden tvivl være helt i Carsten Graffs ånd. Man kan ikke gøre alle tilfredse.

Konklusion
En sjælden beskrivelse af egne erfaringer med familieliv og samtidige polygame forhold. Virksomhedskonsulenten Carsten Graff arbejder med selvforståelsen og virkelighedsopfattelser i videregivelsen af sine mange kærlighedsforhold.