Menu left

Samtaler med et træ - VERSION TO

Carsten Graff
 

Af Carsten Graff

Udgivet: 15. Februar, 2013
Varegruppe: Filosofi
ISBN: 9788799403448
Sider: 256
Mål: 125 x 205 mm
Læs et gratis uddrag
Køb bogen

Emneord

Filosofi, IT-kritik, selvbiografi og essays.
Bogen henvender sig til
Alle som er interesseret i samfundsdebatten omkring IT og teknologiens indflydelse på menneskets bevidsthedsmæssige udvikling.

 

Om bogen
2013-udgave af den bestseller som Carsten Graff skrev om computerens- og teknologiens filosofi i 90’erne. Nu kommer bogen i en ny udgave og bliver samtidig udgivet internationalt. Bogen handler om hvordan man forholder sig til det moderne menneskes afhængighed over for computeren og andre medier.

For at få ro til at finde svaret, opsøger forfatteren kirkegården. Her taler han problemerne igennem med et gammelt egetræ, som begejstret lever sig ind i beretningen om hans dag med alle dens impulser, tilbud og krav.

Samtaler med et træ er et forsøg på at vise forskellen på verdens viden og træets visdom, på information og klogskab, og et opgør med myten om at information er god og nyttig til alle tider i alle sammenhæng. Bogen er en odyssé gennem alle de problemer, som det moderne samfunds opmærksomhedskrige starter, og ved forfatterens beretning forundres træet over computernes og informationshungerens magt over menneskers fantasi, deres vaner, deres liv.

Bogen er fuld af humor, alvor, satire, ironi og ærlighed. Den er således en vigtig modgift mod den ureflekterede betagelse af teknologiens muligheder. Første udgave af denne bog, fik en pris af forfatterforeningen for årets mest interessante bud på en anderledes fagbog.

Anmeldelse
Fabulerende debatbog med utraditionelle indgange til en højaktuel problematik. Emnet for denne bog er mere aktuelt end i 1996 da den første udgave udkom. Denne nye udgave er tilpasset den eksplosive udvikling af f.eks. sociale medier. Imens emnet er omdiskuteret i pressen er det sparsomt med bøger der behandler dette emne.
Erik Nicolaisen Høy - Bibliotekerne