Et overblik over Carsten Graffs verdensbillede
Oprindelig startede Carsten Graff med at lave kurser ud fra nedenstående model som han udviklede i 2005 og kaldte for TriO.

Følelserne, tankerne og den fysiske krop

Ethvert menneske har som bekendt en fysisk krop, der sætter os i stand til at sanse og til at bevæge os i den fysiske verden. Som en parallel til den fysiske verden kan man også tale om, at der eksisterer en verden, hvori vi bevæger os tankemæssigt og følelsesmæssigt. For at illustrere disse bevægelser kan man tale om, at mennesker også har en tankekrop og en følelsernes krop. I nedenstående skema findes en overordnet beskrivelse af måden, hvorpå et menneske kan ses som bestående af tre kroppe; en fysisk krop, en tankekrop og en følelseskrop.

	Den fysiske krop Dette er den synlige del af ethvert menneske. Til den fysiske krop knytter sig alt hvad der har at gøre med sansning, bevægelse og fysisk kommunikation med omgivelserne samt handling og iværksættelse af konkrete initiativer. Den fysiske krop fungerer i den materielle verden og oplever sine omgivelser gennem de fem sanser. Her illustreres den fysiske krop som en trekant.
	Tankekroppen Til tankerne knytter sig alt hvad der har at gøre med abstrakt og logisk tænkning samt hukommelse og udenadslære. Tankerne har at gøre med den logiske verden og tankemæssigt oplever man sine omgivelser ved at analysere og ved at sætte dem i system. Her illustreres tankerne som en firkant.
	Følelseskroppen Til følelserne knytter sig alt hvad der har at gøre med intuition, fornemmelse og oplevelse af stemninger. Følelserne tager udgangspunkt i fornemmelsernes verden og følelsesmæssigt oplever man sin omverden gennem indføling eller empati. Rent visuelt illustreres følelserne som en cirkel med en kerne.

Følelsernes styrker

Alt efter hvordan en følelse opstår, hvor stærk den er, hvem den opstår over for og hvorfor, kan man forholde sig til den på forskellig måde – indimellem kan det gøres bevidst og andre gange reagerer man som følge af en betinges refleks. Det som afgør om man kan gøre det ene eller det andet tager udgangspunkt i hvor stærk en given følelse er. Når det handler om følelser kan de grundlæggende kategoriseres i fire grupper.

At håndtere sine følelser

I nedenstående liste er vrede benyttet som et eksempel på en følelse som håndteres på forskellig måde. Sæt kryds ved de følelsesmæssige handlinger som du har oplevet at kunne udføre bevidst – altså har kunnet udføre ved viljens kraft.

OBS: Øvelserne på denne hjemmeside er ikke vist i deres fulde længde. Resten er tilgængelig for kursusdeltagerne.

Introduktion
Mellem to mennesker kan man grundlæggende tale om to typer af afstand. Den ene er den fysiske afstand. Der er naturligvis forskel på om man er i samme stue med sin bedste ven eller om vedkommende er på en rejse på den anden side af jordkloden. Den fysiske afstand har indvirkning på relationens muligheder – på hvordan man forholder sig til hinanden, på hvilke forventninger man har og så videre. Den anden type afstand som er afgørende for en relation er den følelsesmæssig afstand. To mennesker kan godt have tusind kilometer imellem sig på det fysiske plan, men føle sig helt tæt på hinanden på det følelsesmæssige plan eller omvendt.

Nævn 5 mennesker som følelsesmæssigt ligger med forskellig afstand til dig. Skriv dem ind i nedenstående skema:

Bevægelse i følelsernes verden
Den fysiske afstand mellem to mennesker forandres mere eller mindre konstant og det samme gør sig naturligvis også gældende for den følelsesmæssige afstand. Følelsesmæssigt kan et menneske pludselig være rejst meget langt væk eller kommet meget tæt på. Fra at man er tæt forbundet til at man er langt fra hinanden eller omvendt kan der gå ganske få sekunder. I følelsernes verden kan nogle mennesker rejse med lysets hast og andre flytter sig kun ganske langsomt. Nogle flytter sig næsten aldrig, nogle er konstant i bevægelse, nogle tror andre flytter sig, men i virkeligheden er det dem selv som flytter sig. Ligesom i den fysiske verden bevæger vi os alle sammen forskelligt følelsesmæssigt – nogle bevæger sig som vagabonder der konstant må finde nye relationer andre knytter relationer som de fastholder hele livet.

Øvelse
Hvis de mennesker du har relationer til skulle placeres i cirkler som viser hvor henholdsvis tæt eller langt væk de ligger fra dig, hvilke cirkler ville du så placere dem i? Indsæt med dette udgangspunkt 10 af dine relationer i ovenstående skema.

Prøv herefter at vurdere de personer du har sat ind i skemaet i et nyt perspektiv. Marker dem med følgende symboler for at vurdere om du mener at de har den rette afstand til dig.

At åbne og lukke

Alle mennesker er i stand til at åbne eller lukke sig følelsesmæssigt. Indimellem har man behov for at lukke – for at være målrettet og dermed ikke lade sig påvirke af hvad man måtte føle for andre. Andre gange kan man være åben og på den måde let komme under indflydelse af andres forventninger, holdninger eller lignende. Et harmonisk menneske med et harmonisk følelsesliv er i stand til at være henholdsvis åben eller lukket når der er brug for det. Nogle mennesker kan selv beslutte hvorvidt de vil være åbne eller lukkede og for andre er der mere tale om en refleks. Nogle mennesker har ingen særlig bevidsthed om hvorvidt de er åbne eller lukkede og andre er meget klar over hvor henholdsvis åbne eller lukkede de er.

Opvarmningen
Som gruppeopgave laves denne øvelse ved at halvdelen af gruppen placere sig spredt så de hver især har plads imellem sig. Den anden halvdel af gruppen har til opgave at vælge en partner som vedkommende inden for 5 minutter skal bruge som sparringspartner for at løse opgaven. Hver gang der er gået 5 minutter skiftes partner hvorpå man går i gang med næste opgave. Forsøg under samtalen ikke at tale generelt, men at tale ud fra dine personlige oplevelser eller personlige erfaringer.

Nuancer i følelsesmæssig påvirkning

Alle relationer er naturligvis forskellige, skal ses i forhold til bestemte situationer og er i konstant forandring. Derfor handler disse øvelser ikke om at kortlægge relationer for at fastholde dem i et skema, men om at sætte tankerne i bevægelse omkring de mennesker som du omgiver dig med. Ved at skærpe opmærksomheden omkring disse relationer bliver det også lettere at mærke hvem du selv er og hvordan du selv bevæger dig i livet. I nedenstående skema skal du skrive et navn på en person med hvem du på et tidspunkt har oplevet en tilstand som svarer til det ord der står i første kolonne.

OBS: Øvelserne på denne hjemmeside er ikke vist i deres fulde længde. Resten er tilgængelig for deltagere på TriO kurset.

Følelseskroppens indre lag

Bevidsthedens tilstande
De fleste mennesker kender oplevelsen af at have en indre dialog hvor de, inde i deres hoved, bearbejder en bestemt problemstilling fra flere forskellige synsvinkler. Sådan en dialog kan resultere i at man føler sig splittet, bliver uenig med sig selv eller hele tiden skifter standpunkt. Nogle mennesker vil ligefrem kunne opleve at blive uvenner med sig selv. De fleste kender også oplevelsen af skifte holdninger eller tale på forskellig måde alt efter hvad de laver. Disse skift kan foregå bevidst, men foregår oftest ubevidst og i overensstemmelse med hvad man laver eller hvem man er sammen med.

Årsagen til disse skift skal findes i at et menneske består af et antal indre personligheder eller sider som indbyrdes kan have forskellige holdninger, måder at udtrykke sig på eller forskellige mennesker de forbinder sig til. Den samlede sum af et menneskes sider eller delpersonligheder tegner det pågældende menneskes grundlæggende personlighed.

Hver for sig eller enkeltvis
Indimellem kan de indre sider optræde samtidig og dermed skabe en indre dialog – andre gange kan de optræde enkeltvis og man er fokuseret i sin adfærd som forælder, chef, sportsmand, ven eller hvad man nu har brug for at trække på i den pågældende situation.

Øvelse: Dine egne sider
Denne øvelse handler om at du skal beskrive 3 – 5 sider af dig selv. For at lette processen kan det være en god ide at tænke på forskellige mennesker som, når I mødes, trækker forskellige sider frem i dig. Beskriv de forskellige siders karaktertræk i stikordsform.

Eksempler på svar:

Jeg møder min chef og bliver: Målrettet, høflig, afdæmpet, afventende, opmærksom.

Jeg møder min ven og bliver: Humoristisk, søgende, legende, impulsiv, kammeratlig.

Jeg møder min søn og bliver: Fornuftig, humørsvingende, styrende, fastholder regler, kærlig.

Øvelse: Dine foretrukne sider
Hvilken af ovenfor beskrevne sider kan du bedst lide og hvorfor?

OBS: Øvelserne på denne hjemmeside er ikke vist i deres fulde længde. Resten er tilgængelig for deltagere på TriO kurset.

Del 5.4: At udfolde sit potentiale

Potentialets udfoldelsesproces

En sund proces hvori man får udfoldet sit potentiale til fulde kunne siges at foregå i fire trin, men at følge disse trin behøver ikke at foregå som en bevidst proces. Mange store kunstnere er eksempler på mennesker for hvem en sådan model ville være ligegyldig. Måske er de blevet født ind i en tid, en kultur eller nogle omgivelser hvor der har været et stort behov for netop det som de havde at give. Andre har måttet slås hele livet, men har som et frø der lander på en sten ikke fået næring fra omgivelserne og har derfor ikke kunne udfolde det som var i deres kerne. Alle mennesker har et potentiale, men kun ganske få finder troen på det og herefter kraften som skal til at få adgang til det, arbejde med det og udfolde det.

Udfoldelsesprocessens fire trin

Trin 1: Første trin handler om at finde troen på at man har et særligt potentiale.
Trin 2: Næste trin handler om at få kontakt til det – mærke hvad det handler om.
Trin 3: Tredje trin handler om at turde arbejde med det – bruge det.
Trin 4: Sidste trin handler om at få andre til at mærke og til at bruge det.

De fire trin sat i forhold til et frugttræ

Trin 1: En blomsterknop åbner sig.
Trin 2: Blomsten bestøves.
Trin 3: Blomsten sætter frugt.
Trin 4: Frugten plukkes og spises

Hvordan man finder ind til sit potentiale findes der ingen opskrift på. Alle mennesker fødes med forskellige fingeraftryk, forskellige potentialer og forskellige skæbner. Vejen til at finde sit potentiale kan være ligetil og simpel, men kan også være snoet og krævende - kan gå over oceaner, gennem uvejsomt terræn og stormfyldte bjergpas med hårnålesving. Nogle vil opleve at de skabte kontakten ved et tilfælde og andre fik kontakt gennem mange års hårdt arbejde. Nogen har brug for hjælpere ude fra som guider dem eller fortæller dem hvem de er. Andre har brug for at kunne være alene, at kunne udfordre sig selv på mange områder eller at kunne undlade at søge for, måske, at finde den rette tilstand.

Nogle af de største hindringer for at finde ind til sit potentiale kan både komme fra en selv og fra omgivelserne. Måske mangler man den fornødne kraft til at fastholde og se mening i sin egen søgen eller også er man under kraftigt pres fra omgivelserne. Vi fødes ind i en familie, forbindes i grupper med bekendte, venner, kærester og børn. I omgivelserne opstår der autoriteter som gennem bestemte forventninger, værdier og holdninger kan skabe en kraft som trækker et menneske modsat sit potentiale. For til fulde at nå det kan man være nødt til at betale en pris ved at skulle bryde centrale relationer, ved at rejse eller ved at bevidst at bevæge sig ind i en anden kultur. Hvis potentialet findes og udfoldes kan der både være tale om en forløsende proces, men også være tale om et chok. Måske har man i mange år ikke handlet i overensstemmelse med sig selv - måske har man være presset af egne eller andres idealer til at leve uden sammenhæng med sit potentiale.

Case 1: En udfoldende livsproces: Thorvald Thors arbejdede i tyve år som forsker. I alle disse år brugte han sin tid på at systematisere og afprøve andres teorier. Under arbejdet begyndte han at opdage at han fik lyst til at tilføje nyt til nogle af de andre forskeres arbejde. I det skjulte skrev han sine tanker ned. Til sidst blev det materiale han selv havde at byde på så stort at han valgte at gå til offentligheden. De nye tanker var så kontroversielle i det miljø hvori han arbejdede at han blev fyret fra sit job og udstødt at den etablerede videnskab. I den følgende periode fik han skabt kontakt til nye mennesker som forstod ham og i løbet af de næste tyve år udgav han 22 bøger og afholdte tusindvis af foredrag over hele verdenen. Igennem sit virke skabte han store omvæltninger inden for en lang række videnskabelige discipliner. Han døde i en alder af 62 år som en af Europas mest indflydelsesrige tænkere. Når han døde i en så relativ tidlig alder skyldes det overanstrengelse. Thors havde opdaget sit potentiale, udlevet og udfoldet det, men for omgivelserne blev han som et stof for en narkoman. Til sidst blev han opslugt og mistede derfor sin kraft. (Denne case er fiktiv og har kun til hensigt at beskrive et princip.)

Øvelse
Tænk på et menneske som du oplever har udfoldet sit potentiale og lav en overordnet beskrivelse af vedkommendes livsforløb. Hvordan ville din egen ideallivsbane se ud hvis du skulle udfolde dig maksimalt? Beskriv dine evner, dine omgivelser, dit arbejdsfelt og beskriv hvor du kunne ønske dig at stå lige inden din død.

OBS: Øvelserne på denne hjemmeside er ikke vist i deres fulde længde. Resten er tilgængelig for deltagere på TriO kurset.