Afhængighed. Følelsesmæssig afhængighed mærkes, når man ikke længere glædes over den støtte, man får fra et andet menneske, og ikke føler sig hel, når ikke man får den.

Afklaring. En tilstand man som oftest finder efter at have gennemgået en proces, hvor man er blevet påvirket, formet og har oplevet følelsesmæssige udsving, som betyder, at man har fundet en tilstand, hvor følelserne er faldet til ro. Der er ikke længere store bevægelser – man er blevet afklaret.

Afsavn. At savne et andet menneske kan både være en harmonisk og en uharmonisk tilstand. Savner man, fordi man føler sig ensom, tom eller ufri uden den anden, er der tale om et uharmonisk afsavn, som mere tager udgangspunkt i afhængighed end kærlighed. Som modsætning handler et harmonisk savn primært om en længsel efter at dyrke en relation eller om en længsel efter at udleve sin kærlighed.

Afstand. Mellem mennesker kan man grundlæggende tale om to typer af afstand – fysisk og følelsesmæssig. Den følelsesmæssige afstand kan ikke måles, men er ofte et udtryk for relationens betydning. Når vi taler om ”vores nærmeste” refererer vi til den følelsesmæssige afstand. To mennesker kan dermed have tusind kilometer imellem sig på det fysiske plan, men føle sig helt tæt på hinanden på det følelsesmæssige plan eller omvendt. Er den følelsesmæssige afstand lille kan man omtale det som et nærvær.

Autentisk. Ægte og uden bagtanke. En autentisk person er et menneske, som ikke foregiver en bestemt adfærd. Ved at opleve en side af en autentisk person bliver det muligt at mærke alle andre sider i den pågældende. Som at kunne fornemme indholdet af en bog ved at kigge på omslaget. At være autentisk er (modsat falsk) at være gennemskuelig uden at være forudsigelig – åben uden at være ekshibitionist og accepterende uden at holde andre på afstand.

Behagesyge. En tilstand, hvor et menneske, der er i underskud, forsøger at få overskud ved at dække andres behov. I forbindelse med tilstanden tilsidesætter vedkommende alle sine egne behov med det formål at tilfredsstille eller behage andre. Den behagesyge har dog som følge af sin underskudstilstand svært ved at mærke sine omgivelser, hvilket betyder, at de behov, som vedkommende forsøger at dække hos andre, sjældent er reelle, men i højere grad et udtryk for egne underskudsfølelser.

Bevidsthed (i omgivelserne). Nogle mennesker er i stand til at udvikle en stærk bevidsthed inden for et felt eller et område – f.eks. musik, vin, matematik eller andre områder, hvor de føler sig hjemme. Der er ikke tale om en viden i traditionel forstand, men om en evne til at skabe en dybere kontakt, hvor man ”smelter” sammen med eller forbinder sig på et intuitivt plan til det, man beskæftiger sig med.

Bevidsthed: At være bevidst om. At der er noget, man er bevidst om, handler om, at man kan mærke det. Man kan vide, at der for enden af armen sidder en hånd, men først når man mærker hånden og har kontakt til den, kan man tale om, at man har bevidsthed om sin hånd. At have bevidsthed om noget er ikke det samme som at huske det eller tænke over det, men handler om, at der er noget, man har skabt en kontakt til, som er baseret på fornemmelse. Bevidsthed kunne også siges at være et menneskes livskraft. At have bevidsthed i noget er at smelte sammen med noget og mærke, hvori det består.

Blufærdighed. At vise sig for et andet menneske og opleve, at man bliver set, er en tilstand, hvori det også bliver lettere at se sig selv. Blufærdighed er en tilstand, der opstår, når man ikke er glad for det, man ser, eller er bange for andre menneskers holdninger til det, de ser. Som modsætning er et ublufærdigt menneske en person, der står ved sig selv og ikke tynges af andre menneskers holdninger – et menneske, der foretrækker ærlighed frem for illusion.

Dobbeltliv. Evnen til at kunne spalte sit liv i to og på et følelsesplan at kunne oprette vandtætte skodder mellem disse to liv. Er man i det ene liv, kan man optræde uden at lade sig påvirke af de følelsesmæssige tilstande, som måtte være i det andet liv – og omvendt. I vores kultur er der en udbredt tendens til at spalte sit liv i privatliv og arbejdsliv. Mange lever endnu mere fragmenteret i, hvad man kunne kalde et multiliv. I et multiliv leves livet i mange forskellige, afgrænsede ”rum” uden indbyrdes følelsesmæssig forbindelse.

Ejerskab (i en relation). At tage ejerskab på et andet menneske kan gøres på to måder – uselvisk eller selvisk. At tage et uselvisk ejerskab på et andet menneske er at tilsidesætte sig selv og hjælpe den anden til at udvikle sig. At tage et selvisk ejerskab på et andet menneske er at hjælpe den anden til at udvikle sig på betingelse af, at man selv får noget ud af sin indsats.

Empati. Kan også betegnes indføling. Empati handler om evnen til at mærke følelser. Et empatisk menneske er i stand til at mærke, hvad andre mennesker føler, oplever eller forventer. At være empatisk kan være hårdt, hvis man let lader sig påvirke af andre menneskers forventninger, men en styrke, hvis også man er god til både at åbne og lukke. Empati er en sans, som sætter os i stand til at sanse andre mennesker på det følelsesmæssige plan.

Erkendelse. At erkende kan betyde at indrømme, men kan også handle om at udvide sin forståelse. Ofte taler man dog om en erkendelse som noget, der vedrører, at et menneske udvikler en dybere eksistentiel forståelse. At erkende er at integrere en indsigt omkring livet, for derved at udvikle sin livsvisdom.

Falsk. At være falsk vil sige, at man foregiver en bestemt adfærd, eller simulerer en bestemt følelse. Et menneske, der er falsk, spiller skuespil, men vil ikke stå ved, at der er tale om skuespil. Falskhedens paradoks: En person, som står ved sin egen falskhed, kan ikke betegnes som falsk. At være falsk kan ses som en modsætning til at være autentisk

Fantomsmerter (følelsesmæssige). Hvis man mister et menneske, som man har følt sig tæt forbundet til – enten som følge af dødsfald eller et brud – vil man ofte stadig kunne mærke den anden i lang tid efter. Fantomsmerterne betyder, at man vedbliver med at kunne mærke den anden og dermed bliver ved med at forholde sig til den andens værdier, tanker, holdninger og forventninger.

Forbindelse: At være forbundet. At mærke en alliance, som ikke kan forklares, men som opstår som en opblomstring af energi, når man mødes, eller når man tænker på hinanden. I to forbundne vandkar er der gennemstrømning, udveksling, bevægelse og dermed mulighed for rensning og iltning. Det samme gælder to forbundne mennesker. Man mødes og oplever, at en eventuel forvirring, meningsløshed eller frustration træder i baggrunden alene i kraft af mødet.

Forelskelse. En tilstand der tager sit udgangspunkt i en fascination, som ofte resulterer i fortabelse. Den forelskede slipper alle tøjler og begiver sig betingelsesløst og uden omtanke på en rejse ind i en relation til et andet menneske. Resultatet af en forelskelse vil derfor ofte være temmelig uforudsigeligt og kræve et efterfølgende oprydningsarbejde på det følelsesmæssige plan. Alt det, man valgte ikke at se, skal erkendes og integreres, når forelskelsen aftager.

Fornemmelse. Tro i en ikke-religiøs sammenhæng. At have fornemmelse for noget er at have vished om noget, som man ikke kan give en logisk eller rationel begrundelse for.

Forståelse. Intellektuel forståelse handler om at kunne se sammenhænge i for eksempel sprog eller matematik – hvorimod følelsesmæssig forståelse handler om at kunne sætte sig i et andet menneskes sted. Det er muligt at have intellektuel forståelse uden at have følelsesmæssig forståelse og omvendt: Eks.: ”Jeg forstår, hvad du siger, men jeg forstår ikke din måde at opføre dig på …”

Fortabelse. At forsvinde ind i en følelse uden at have nogen bevidsthed om, at følelsen nogensinde vil aftage igen.

Frihed. Følelsesmæssig frihed er den ultimative frihedstilstand, hvorunder man ikke længere er underlagt andre menneskers forventninger eller behov. Mange søger tilstanden ved at undgå at skabe familie eller dybe, venskabelige relationer. Følelsesmæssig frihed gennem ensomhed er dog en illusion, hvori man endnu ikke har nået den selvindsigt, der skal til for at kunne navigere frit i mødet med andre mennesker.

Frustration. En vrede, hvorunder man ikke kan målrette og fokusere sine følelser. Man kan ikke præcist mærke kilden til sin vrede – man frustreres.

Fælles bevidsthed. Nogle mennesker har en indbyrdes, tæt kontakt og kan derfor have en stærk bevidsthed om, hvad den anden føler eller tænker. At have fælles bevidsthed er altså en form for sammensmeltning eller udvikling af stærk empati mellem to mennesker. Denne tilstand kan være harmonisk, når to mennesker er i stand til at vælge at mærke hinanden, men kan også være uharmonisk, når der er tale om, at man på det følelsesmæssige plan er groet sammen. Når dette sker, har man hele tiden hinanden med – oplever verden igennem hinanden og kan ofte få svært ved at mærke sig selv.

Gemme: At gemme sine følelser En bevidst følelsesmæssig handling. Man lukker ikke af for en følelse, men mærker den og vælger at holde den tilbage – evt. for at udtrykke den på et mere velvalgt tidspunkt. Eks: To mennesker kan vælge at vente med et skænderi til et tidspunkt, hvor det ikke forstyrrer andre.

Generøs (Storsind). At være generøs på det følelsesmæssige plan handler om at kunne opleve og glæde sig over et andet menneskes succes uden at skele til sin egen situation. At kunne sætte sig ud over misundelse.

Give slip. At ophøre med at holde fast.

Grundfølelser. Alle farvenuancer er sammensat af grundfarverne rød, gul og blå. Det samme kunne siges at gælde følelser. For eksempel kunne følelsen jalousi siges at være sammensat af en blanding af kærlighed og angst. Som med farverne, er der dog ingen facitliste over grundfølelser, men kun et væld af tolkningsmuligheder.

Grænser: At udvide grænser. Handler om at arbejde med sig selv på en måde, som betyder, at man øger sin rummelighed og sine grænsers spændvidde. Der bliver mere plads og det bliver sværere for andre at overskride grænserne.

Grænser: Følelsernes grænser. Alle mennesker har deres begrænsninger – både fysisk og følelsesmæssigt. Der er grænser for, hvad vi kan yde, rumme, udholde eller opleve, uden at det bliver for meget. Når den fysiske krop overbelastes, er det ikke svært at se eller mærke resultatet, som ofte vil udtrykkes ganske klart i en fibersprængning eller en anden form for skade. Når det handler om overbelastning af følelserne, er det sværere at lokalisere en skade. Ikke desto mindre har de fleste mennesker oplevet at blive følelsesmæssigt overbelastet og har derved pådraget sig skader på følelserne. Der kan være tale om rifter, som hurtigt forsvinder igen, men der kan også være tale om dybe sår, som danner ar og som bliver ved med at vende tilbage som en smerte, hver gang man nærmer sig en situation, der mindede om den, som forårsagede skaden.

Grænser: Markere grænser. Handler om, ganske kort og uden at gå i dybden, at vise andre, at man har brug for en bestemt plads omkring sig. Man markerer ikke nødvendigvis sine egne grænser, men sætter grænserne et sted, hvor man er sikker på at kunne fastholde et indre råderum.

Grænser: Overskride grænser. Hvorvidt noget opleves som grænseoverskridende, kan variere kraftigt fra person til person. Nogle har meget vidde grænser og kan rumme næsten hvad som helst. Andre kan føle deres grænser overskredet ved at nogen kigger på dem på en bestemt måde. At nogen har forventninger, udtrykker deres kærlighed eller skælder ud, kan, afhængigt af situationen opleves som grænseoverskridende. Når grænserne overskrides, kan det opleves, som om et andet menneske maser sig på, går for tæt på, eller ikke respekterer det, man står for. Resultatet kan være, at man enten mister herredømmet over sig selv og oplever kaotiske følelser, eller at man oplever det, som om den anden overtager styringen. At grænserne overskrides, kan resultere i, at det bliver svært at handle frit og i overensstemmelse med sin egen vilje.

Grænser: Prøve grænser. At undersøge hvor langt man følelsesmæssigt kan presse et andet menneske, før vedkommende siger fra.

Grænser: Springe grænser. Et menneske kommer under pres, en grænse ophæves, nyt land indvindes og det bliver muligt på det følelsesmæssige plan at bevæge sig på nye måder. Når grænserne springes, sker det ofte som følge af en uforudsigelig proces. Man sætter sig selv på spil, bevæger sig ind i et område, hvor man ikke er sikker på, at man kan rumme det, som skal ske, men kommer ud på den anden side med øgede ressourcer.

Helt menneske. At være et helt menneske handler om at have bevidsthed om sine forskellige sider og at kunne leve sit liv uden at behøve at spalte det i flere indbyrdes afgrænsede rum. Modsat dobbeltliv.

Hensynsbetændelse. Angstfuld tilstand, hvor man bruger så meget energi på at tage hensyn til andre menneskers grænser, værdier og holdninger, at man udvikler sig til at blive en skygge af sig selv. Med andre ord afgiver man så meget følelsesmæssigt råderum, at man intet rum får til sig selv.

Holde fast. Gennem intellektuel viljestyrke er det muligt at fastholde en bestemt tilstand – fastholde en følelse inden for en ramme. Man ønsker ikke at lade sig selv, sin omverden (heriblandt andre mennesker) udfolde sig i overensstemmelse med dem, de selv er.

Hvile i sig selv. At acceptere den man er og det, man står for. En tilstand, hvorunder man accepterer den, man er og det, man står for og derfor ikke behøver at søge eller stræbe. At hvile i sig selv er ikke det samme som at være selvfed, selvtilstrækkelig eller selvtilfreds. Disse tilstande opstår i et menneske som, uden at være afklaret, undlader at søge eller stræbe.

Indføling. Se: Empati.

Indre ro. At have fundet en tilstand af indre balance. Sammenligner man følelser med bølgerne på vandet, kan denne tilstand sammenlignes med at opleve et indre havblik. Man føler ikke noget særligt, men er ikke lukket og føler samtidig et stærkt nærvær. Indre ro er en indre tilstand af nærvær, som ikke behøver at være rettet imod nogen eller noget.

Indsigt. At få indsigt handler om at udvikle en tilstand af indre ro, hvor man oplever at få adgang til visdom.

Irritation. Følelsesmæssig modreaktion – kan ses som følelsernes svar på allergi. I modsætning til vrede behøver irritation ikke at være rettet imod et bestemt objekt.

Jalousi. Jalousi er en af de stærkeste og mest destruktive følelser. Ordet jalousi benyttes indimellem som synonym for misundelse, men grundlæggende er der tale om to meget forskellige følelser. Misundelse er en følelse, der opstår når man oplever, at et andet menneske får noget man selv ønsker sig. Jalousi, derimod, udspringer af en oplevelse af at blive frarøvet noget på det følelsesmæssige plan. Man har investeret en bid af sig selv i et andet menneske og oplever at denne bid ikke bliver forvaltet forsvarligt.

Klæbe. At kunne åbne et ubevidst rum i forhold til et andet menneske. Man behøver ikke at kende den anden, men er i stand til, i løbet af et øjeblik, at skabe en tilstand, hvor den anden føler sig fanget og oplever at have svært ved at sætte sin frie vilje igennem. Når et menneske skaber en klæbende tilstand til et andet, er den anden ofte nødt til at skabe en konflikt mellem de to for igen at få afstand.

Kompensation. Følelsesmæssig kompensation tager udgangspunkt i et forsøg på at udfylde et underskud ved at gøre noget, som fører bevidstheden i nye retninger.

Konflikt. En følelsesmæssig spænding eller ophobning, som kommer i udbrud. En indre konflikt er en ambivalent tilstand, hvor én side af et menneskes bevidsthed har svært ved at forlige sig med en anden side af bevidstheden. Man kan f.eks. føle sig splittet imellem, hvad man ifølge en bestemt kultur eller tro har lært som rigtigt eller forkert og hvad man inderst inde føler, er rigtigt eller forkert. Den ydre konflikt opstår som følge af, at man oplever modstridende interesser med andre mennesker. Tilstanden opstår, når enten grænser, værdier eller holdninger ikke respekteres. Den ene eller begge parter føler sig invaderet eller gået for nær og reagerer i et forsøg på at genoprette en mere harmonisk tilstand. Konflikten er altså i sig selv ikke en negativ tilstand, men handler om at skabe en gensidig afstand, hvorunder grænserne respekteres begge veje.

Gensidig konflikt. En tilstand, hvor begge parter ønsker at skabe afstand.

Ensidig konflikt. En tilstand, hvor kun den ene af parterne ønsker at skabe afstand.

Konfliktangst. En irrationel angst, der kan sidestilles med konfliktens svar på højdeskræk.

Konfliktforståelse. For at komme tæt på skovens dyr må man først vise, at man ikke har nogle skjulte dagsordener. Det samme princip gælder konflikter. Konfliktforståelse handler om at slippe sine dagsordener og forstå en konflikts bestanddele eller udgangspunkt uden nødvendigvis at forsøge at løse den. Mennesker, der er involveret i en konflikt, er ofte meget følsomme over for andres bedrevidende eller mere eller mindre skjulte forsøg på at blive konflikten kvit. Kan man ønske at forstå en konflikt uden at ville påvirke dens parter, kan man skabe tillid begge veje. Dermed kan man (paradoksalt nok) komme i en tilstand, hvor man kommer helt tæt på konflikten og dermed kan få nøglen til at afvikle den.

Konfliktløsning. Udgangspunktet i konfliktløsning er at få to eller flere parter i en konflikt til at nærme sig hinanden ved at løse konflikten imellem dem. Det er dog ikke nødvendigvis alle konflikter, der skal eller bør løses. Indimellem kan værdier eller holdningsforskelle være så fastgroede, at alle forsøg på at få mennesker i konflikt til at nærme sig hinanden, kun vil få konflikten til at blusse op.

Konfliktmægling. Konfliktmægling handler om at skabe dialog imellem mennesker i konflikt. Mægleren har ikke nødvendigvis til opgave at løse konflikten, men kan arbejde med de implicerede parter med det formål at finde måder, hvorpå de kan omgås hinanden på en hensigtsmæssig måde.

Konfliktsky. Konflikter er som vulkanudbrud eller jordskælv uforudsigelige tilstande, der opstår som følge af indre spændinger. Konflikter gør ofte ondt og skaber uforudsigelige resultater. Den konfliktsky tager aktive valg for at undgå disse udbrud og forsøger dermed at undgå at miste kontrollen over en situation eller over sine følelser. Omvendt konfliktsøgende.

Konfliktsublimering. At sublimere betyder at omsætte eller forædle. Nogle mennesker er i stand til at omsætte en følelse eller følelsesmæssig tilstand til en anden. Under en konflikt med et andet menneske kan den energi, som opstår f.eks. benyttes som drivkraft i forbindelse med at færdiggøre et stykke arbejde. En konflikt i hjemmet kan også omsættes til et øget nærvær uden for hjemmet eller omvendt. At der er tale om sublimering, betyder dog, at der ikke er tale om et forsøg på at udfylde et underskud eller tale om en kompensation for en mangel. At sublimere foregår som følge af et bevidst valg, der handler om at bruge den energi, der opstår i én tilstand og flytte den over i en anden.

Konfliktsøgende. Indre rastløshed eller manglende evne til at mærke sig selv kan få mennesker til at skabe situationer, hvor de kommer i tættere kontakt med stærke følelser. At være konfliktsøgende kan ses som et udtryk for et bevidst eller ubevidst ønske om at etablere en dybtfølt kontakt til andre mennesker. Ønsket bliver så stærkt, at det forvrænges og udtrykkes gennem en konfrontation.

Konfliktværen. Handler om at øge sin evne til at være tilstedeværende i konflikter. Under en konflikt ophæves de dagligdags konventioner, som vi normalt følger i et samvær med andre mennesker og drifterne og instinkterne tager over. De fleste mennesker får dermed svært ved at tage bevidste beslutninger og valg i forbindelse med konflikter. På det følelsesmæssige plan optræder man som elefanten i porcelænsforretningen og hver ny bevægelse skaber mere støj og mere ufred. At øge sin evne til at være til stede i en konflikt handler om at komme mere i kontakt med konfliktens væsen for dermed at øge sin evne til at kunne tage bevidste valg i en tilstand, hvor bølgerne går højt – som at lære at sejle et skib sikkert gennem et stormvejr.

Konventioner. Konventioner imellem mennesker er en række uskrevne regler for, hvordan man er sammen. Konventionerne påbyder en bestemt adfærd, som ofte ikke er aftalt. Et stærkt møde er et møde, hvori to mennesker instinktivt optræder efter de samme konventioner og dermed kan udfolde sig maksimalt uden at skulle indordne sig efter fremmede konventioner.

Kærlighed. En følelse, der tager afsæt i ønsket om at forbinde sig. Kærlighed er den mest healende og eftertragtede af alle følelser. Mange mennesker er bange for, at der i deres nærmeste relationer ikke er kærlighed nok. Et væld af andre følelser – som f.eks. jalousi, angst, afhængighed, misundelse og fascination tolkes derfor ofte, fejlagtigt, som symptomer på kærlighed. Kærlighed kunne også beskrives på en anden måde: Når et menneske intet føler, er der kun kærlighed tilbage.

Livsløgn. At leve på en livsløgn er at undlade at leve i overensstemmelse med den, man i virkeligheden er. Måske besidder man en høj grad af selvbevidsthed, men har bevidst valgt at fornægte en eller flere sandheder om sig selv. Årsagen kan være, at der er indre tilstande, som man ikke kan håndterer og som man derfor vælger ikke at forholde sig til. En livsløgn er mere helstøbt end falskhed. Grundliggende findes der to typer af livsløgnere; en gruppe som lyver over for deres omgivelser og en gruppe, som også lyder over for sig selv.

Lukke af. At lukke af handler om at skabe en indre tilstand, hvori man afgrænser sig fra den side af personligheden, som mærker en bestemt følelse eller en bestemt tilstand. For at kunne handle hurtigt eller rationelt må en følelse holdes i baggrunden – gemmes af vejen. At lukke af for en følelse gennem mange år betyder, at den forbliver uafklaret og kan fremstå som en slags knast i bevidstheden. En knast, der er uden for kontrol og derfor kan dukke op til overfladen som et lyn fra en klar himmel. Skal der handles hurtigt – er man under pres eller lign. – vil de fleste mennesker kunne lukke af. Man opgiver hensynet til sine følelser og skrider til handling. Når man lukker af og handler på denne måde, sker det som oftest på bekostning af indfølingsevnen.

Lukkethed. Følelsernes skjold, som sætter et menneske i stand til at beskytte sig imod stærke forventninger, aggression, afhængighed eller lignende uharmonisk reaktion fra omgivelserne.

Mellem linjerne. At tale mellem linjerne handler om at sige noget ad bagvejen. Der tales med fokus på et emne, men tales i virkeligheden om noget andet.

Miste sig selv: At miste sig selv. At bevæge sig ud over sine følelsers grænser. Ofte er der tale om en bevægelse, som foregår ubevidst. Man kommer ud over sine egne grænser, mister sit følelsesmæssige overblik, bliver et offer for egne eller andres følelser og oplever et kaos.

Misundelse. Ikke at kunne rumme et andet menneskes succes. Misundelse kan give sig til udtryk i en frustration over, at et andet menneske får noget, man gerne selv ville have. Grundlæggende kan man tale om misundelse på både det følelsesmæssige og det fysiske plan. Misundelse på det fysiske plan vil give sig til udtryk i frustrationen over, at et andet menneske kommer i besiddelse af en genstand, man gerne selv ville eje. På det følelsesmæssige plan handler det om, at et andet menneske oplever en følelse eller en tilstand, som man selv gerne ville nå. Ved for eksempel at opleve et andet menneskes glæde kan man komme til at mærke mangel på glæde i sit eget liv – ved at opleve et andet menneskes styrke kan man komme til at opleve sig selv som svag. Grundlæggende opstår den slags reaktioner som følge af manglende, følelsesmæssigt fodfæste. Man står ikke ved sig selv og sin egen skæbne og kommer derfor til at måle sin egen succes, tilstand eller sine resultater i livet ved at spejle sig i andre.

Modnet. At være modnet. At blive afklaret ved, over tid, at få livserfaring.

Nag: At bære nag. Bevidst at vælge at fastholde et bestemt, negativt indtryk af et andet menneske.

Negative følelser. Tilstande, som helt eller delvist er omgærdet af ubevidsthed – tilstande, hvori der opleves mørke eller manglende kontrol. At skabe bevidsthed i og omkring en negativ følelse vil få tilstanden til enten at opløses eller til at forandre form. Eks.: Vrede, som bevidstgøres, kan ændres til handling, gennemslagskraft eller dialog.

Nærhed. At opleve nærhed handler, i modsætning til nærvær, mere om den fysiske afstand end den følelsesmæssige. To mennesker kan være i hinandens nærhed uden at opleve et nærvær, men kan også opleve et nærvær uden at være i hinandens nærhed.

Nærvær. Nærvær mellem flere personer: Når to eller flere mennesker har positive følelser for hinanden, slipper forventninger og giver hinanden plads, kan de nærme sig hinanden på det følelsesmæssige plan og kan dermed skabe den tilstand, som kaldes for nærvær. Et nærvær kan også defineres som en oplevelse af at være forbundet.

Nærvær for en person. Et nærvær behøver ikke at være betinget af et samvær med andre. Oplever man stor, indre ro, afklaring eller kontakt til sin kerne, vil man kunne opleve et nærvær i sit eget selskab.

Forskellen på nærvær og nærhed. Nærhed handler om at have både fysisk og følelsesmæssig kontakt. Nærvær handler kun om det følelsesmæssige.

Næstekærlighed. Uselvisk kærlighed til et andet menneske, hvori man som den givende part også selv er helt til stede.

Omklamre: At være omklamrende. En angstfuld tilstand – ofte forårsaget af angsten for ensomhed. Kan sammenlignes med at klæbe, men opstår oftere i en intim relation. Man formår ikke at holde en sund distance, formår ikke at indgå en dybere relation, men forsøger at sætte sin vilje igennem og fastholde en relation på en uharmonisk måde.

Opmærksomhed. At der er noget, man er opmærksom på, handler om at skabe kontakt via sine sanser. At være opmærksom på, hvordan et andet menneske ser ud, er ikke det samme som at være bevidst om det, men første skridt til at skabe bevidsthed.

Positive følelser. Er de følelser, som vi oftest betragter som behagelige – glæde, kærlighed og så videre. De positive følelser kan dog ofte udvikle sig på måder, som betyder, at de kammer over – glæde bliver til overstadighed, kærlighed til forelskelse. Når dette sker, kan man fortabes i en følelse og følelsen kan på denne måde udvikle sig til en uharmonisk eller negativ tilstand. Grundlæggende kan man sige at en positiv følelse (modsat en negativ følelse) er en følelse, hvori man har bevidsthed – man kan derved agere frem for at reagere.

Rolle. En adfærd, man indtager når man optræder. Igennem en dag iklæder eller indtager de fleste mennesker, for at tilpasse sig omgivelsernes krav, en lang række forskellige roller. Modsat det at aktivere en side, er det at påtage sig en rolle ikke at udtrykke en autentisk adfærd, men en påtaget.

Rummelighed. At være rummelig handler om at kunne rumme, at andre mennesker er forskellige fra en selv – kunne mærke, hvad de står for og rumme deres følelsesudsving og forventninger uden at miste sit følelsesmæssige fodfæste. Et menneskes rummelighed kan variere alt efter, hvor stor en følelsesmæssig afstand vedkommende har til andre. Har du et stort, indre rum vil du kunne lide at få udfordret dine grundholdninger, kunne lide at være personlig og bruge dig selv i mødet med andre og vil ikke have brug for, i vrede, at lukke andre mennesker ude af dit liv. Et menneskes indre rum har ikke tre dimensioner og kan derfor ikke måles, men må fornemmes.

Samvær. At være sammen og opgøre mødet i tid uden at skele til, hvorvidt der har været et nærvær.

Selvbevidsthed. At kunne mærke sig selv. I modsætning til selvforståelse er der tale om en tilstand, hvor man mærker og dermed ikke nødvendigvis kan formulere, hvad man mærker. Der er tale om en tilstand, som betyder, at man kan agere i tråd med det, man inderst inde er. Man mærker sig selv på godt og ondt og har mulighed for at leve i overensstemmelse med det, man mærker.

Selverkendelse. En tilstand af ublufærdig ærlighed, som ikke nødvendigvis betyder, at man har stor selvindsigt, men i stedet handler om, at man tør stå ved den måde, hvorpå man oplever sig selv. Med andre ord: Man tør meddele omgivelserne, hvordan man oplever sig selv. Der er ikke langt fra selverkendelse til selvironi.

Selvforståelse. At have selvforståelse er en mere akademisk tilstand end selvindsigt. Man forstår sig selv inden for et givent område, eller forstår hvorfor man, i visse sammenhænge, agerer eller handler, som man gør.

Selvindsigt. At have selvindsigt betyder, at man har en realistisk forestilling om, hvem man selv er – kan se ind i sig selv og dermed mærke sine grænser, sine muligheder, sine styrker og svagheder. Man er ikke nødvendigvis mere følsom og rummelig end andre mennesker, men man er klar over, hvem man er og bliver dermed ikke så let trukket hid og did af andres holdninger, forventninger eller følelsesmæssige påvirkninger. Da der er tale om en fornemmelsessag, er man ikke nødvendigvis i stand til at forklare præcist, hvem man er og hvad det er, man mærker. Selvindsigt kan siges at danne fundamentet for al udvikling. For at kunne flytte noget må man vide, hvor det står – for at kunne flytte sig i livet, må man have selvindsigt.

Selvironi. At turde fremhæve sine egne svagheder. Gennem selvironi kan man blive bedre til at forholde sig til de sider af en selv, som ellers kan være svære at håndtere. Selvironi kan dog også tage over og blive et værn. Man gør sig selv til klovnen og sikrer på den måde, at ingen finder frem til, hvem man i virkeligheden er og hvad man i virkeligheden føler.

Selvtillid. Et menneske kan have selvtillid på mange fronter eller inden for et afgrænset område. At have selvtillid er en følelsesmæssig tilstand, hvor man kan handle på måder, som de fleste mennesker ikke ville turde og man kan gøre det uden selv at opleve, at man behøver at være modig.

Selvværd. En værdi, man på det følelsesmæssige plan tildeler sig selv. At føle, at man har en værdi i kraft af det, man kan eller det, man står for. Selvværdet kan ændres alt efter hvilke mennesker, man omgiver sig med eller ændres alt efter den værdi, man inden for et område, tildeler andre mennesker.

Side (af personligheden). En del af personligheden, som kan aktiveres under bestemte påvirkninger. Nogle vil opleve, at de ved at møde et bestemt menneske aktiverer en bestemt side. At aktivere en side af personligheden er i modsætning til det at spille en rolle et udtryk for autentisk optræden.

Sjæleven. En person med hvem man har en parallel, indre oplevelsesverden. Sjælevenner ligner ofte ikke hinanden i særlig grad. Der er tale om to personer, der gensidigt kompenserer for det, som den anden mangler. At kompensere for hinandens svagheder kan i mange tilfælde skabe problemer, angst for svigt eller afhængighed. Hvis der er tale om ægte sjælevenner, vil forholdet dog ikke udvikle sig på en uharmonisk måde.

Skjulte sider. I mødet med nye mennesker oplever man ofte kun et udsnit af deres personlighed. Et menneskes bevidsthed kan siges at være som et isbjerg, hvor kun en lille top er synlig ved første øjekast. I det skjulte ligger den store del af personligheden, som man måske vil kunne opleve efterhånden, som man lærer hinanden bedre at kende. De skjulte sider indbefatter også de ubevidste sider.

Small-talk. En måde at føre en samtale på uden at skabe et møde på det følelsesmæssige plan. Small-talk kan benyttes som en konstruktiv tilgang til at mærke et andet menneske, inden man eventuelt vælger at skabe et reelt møde, men kan også udvikles til en mere destruktiv form, hvor man benytter small-talk som en metode til at holde alle på afstand.

Smålighed. Opstår ofte som et ønske om at begrænse andre for selv at stå mere frem – for selv at fremstå stærkere.

Spejle: At spejle sig i andre. At opleve sig selv gennem mødet med et andet menneske. Ved at se sig i et spejl kan man se, hvordan man rent fysisk fremstår. Ved at spejle sig i et andet menneske kan man opleve, hvordan man fremstår på et dybere plan. I det man spejler sig, kan der også opstå tilstande, hvor man måler sig med andre for, gennem deres fejl og mangler, at forsøge at øge sit selvværd.

Stå ved sig selv. Ikke at skamme sig over sig selv – at turde vise, hvem man selv er – både på godt og ondt.

Sætte på spil: At sætte sig selv på spil. At turde bevæge sig ind i et følelsernes rum, hvor man ikke kan forudsige sine egne eller andres reaktioner. Som at turde springe i vandet uden at kende vandets temperatur.

Sårbarhed. Hudløshed – ikke at kunne forskanse sig eller lukke af på det følelsesmæssige plan. En følelse, en tilstand eller en oplevelse fylder så meget, at den ikke kan indkapsles. Samtidig er den ubearbejdet og når opmærksomheden føres hen på den – enten af en selv eller af andre – opstår der en stærk, følelsesmæssig reaktion, som ofte er af uforudsigelig karakter.

Tilstand. En tilstand eller følelsesmæssig tilstand kan betegnes som oplevelsen af en eller flere følelser i et menneske eller mellem flere mennesker. Stress, ro eller nærvær er i sig selv ikke følelser, men tilstande.

Traume. En tidligere, følelsesmæssig oplevelse, der som en knast har skabt et hårdt og uigennemtrængeligt område i bevidstheden. Har man ondt i ryggen, eller har man forstuvet foden, vil man forsøge at finde måder at bevæge sig på, som betyder, at man ikke aktiverer smerten. På samme måde vil et menneske med et traume forsøge at undgå at komme til at lægge følelsesmæssig vægt på det område, hvori traumet er rodfæstet.

Tømmermænd (følelsesmæssige). En tilstand, der opstår som efterveer af en oplevelse, hvor man ikke respekterede sine egne grænser. Enten oplever man sig som offer for andres manglende indføling, eller også har man bevidst ladet sig invadere eller gået for nær.

Ubevidsthed. Modsat bevidsthed. Det, som man er ubevidst om, er det, som man ikke selv er i stand til at skabe kontakt til. Ubevidst adfærd er adfærd, som man ikke har kontrol over og ikke selv er klar over, at man har.

Uspoleret. Alle mennesker har, når de fødes, en indre kultur, der ligesom fingeraftrykket er helt unik for den enkelte. Den indre kultur definerer vores potentialer, livssyn, menneskesyn, passioner eller en række kunstneriske eller faglige kvaliteter. Igennem opvæksten formes vi og tilpasses i mere eller mindre grad omgivelsernes kultur i form af dens krav, værdier og forventninger. At være uspoleret handler om, at man har formået at fastholde sin oprindelige kultur.

Viden. At have en viden betyder, at man på et intellektuelt plan er i stand til at forholde sig til noget, som man ikke nødvendigvis har oplevet, eller har nogen bevidsthed om. At have en stor viden om at stå på skøjter, kan være en hjælp, hvis man skal lære at stå på skøjter, men da det at have viden er en akademisk tilstand, er det ikke nødvendigvis muligt at omsætte den til konkret handling. Gennem ny viden kan et menneske påvirke sin adfærd, men skal den nye adfærd integreres og omsættes til aktiv handling, må den pågældende viden omsættes til bevidsthed. Dette sker, når man befinder sig i spændingsfeltet mellem viden og handling.

Visdom. At noget er visdom betyder, at det repræsenterer en sandhed, som ikke er foranderlig. Visdom er den sandhed om livet og døden, som altid er gældende – uanset fra hvilken kultur eller tid, man kommer.

Vrede. Den følelsesmæssige reaktion på en konflikt. Vredens formål er at skabe afstand på det følelsesmæssige plan. Ikke alle mennesker har den samme evne til at målrette deres vrede og give den præcis adresse. Vrede kan dermed udvikle sig til at blive ufokuseret (frustration) og betyde, at man kommer til at holde alt og alle på afstand.

Åbenhed. For at kunne møde andre må man være åben, men er man åben over for hele verden, vil man invaderes og derfor næppe kunne møde nogen.